Fjæsens stedfortræder.

Da facebook har valgt at boykotte min profil på deres platform, må jeg jo finde andre veje til at kontakte mine venner derude på diverse computere iPhone osv..

Det er snart lang tid siden jeg har lagt noget op her på min egen hjemmeside. Så indtil jeg lige får tillært mig de glemte noder. Må i bære over med den manglende kommenteringsmulighed.

Er jo lige taget et smut til Svendborg og straks jeg kom fik Sarah julelys i øjnene, over alle de ting vi kunne nå indtil jeg tager videre til Aarhus næste mandag!

Sarah var i fuld gang med nogle filmoptagelser, der skal bruges i undervisningsøjemed af kommende medarbejdere inde for børneforsorgen.

 - Og ville det ikke være smukt, hvis du Peer læste et par af sine digte op som kaffepausefyld i filmen?

De to filmnørder synes det var en udmærket ide. Så på med en mikrofon og ind foran kameraet. Så gik der tid med det, jeg fik noget at bruge stemmen til. Smiler.

Der var også andet fint besøg " Jarl(en af DAV!)" var også lige forbi, så det var et af de dejlige gensyn dagen bragte.

Ud af sidebenene fik Sarah også lige gjort mig bekende med at en flok af de føromtalte kommende/nuværende medarbejdere inde for børneforsorgen, ville aflægge besøg på museet om onsdagen. Så nu ved jeg hvad jeg skal lave den dag.

I får lige et par billeder fra dagen.

Hilsen og tanker.

Peer.

Lidt sludder for en sladder!

Ja dage er jo til for at blive brugt. Så jeg brugte denne til intet og alt. Intet fordi jeg trængte til bare at slappe af. Og alt fordi, jeg jo har, ild i røv!

Allerede fra morgenstunden (6.45) var der sol på lampen derude, så morgenkaffen blev indtaget på teressen, med udsigt over fjord og Tåsinge.

Efter et bad og nye klæder, blev gps´sen indstillet på gruppemøllevej 13. Ja nr. kan jo ikke være anderledes, når man tænker på det er en tidligere fattiggård!

En af mine faste vaner når jeg er i Svendborg, er jo at kigge i de to bøger der er lagt frem. En i Anbragt udstillingen og en i butikken.

Det er ikke fordi jeg tager glorien på og håber der er skrevet noget om mig. Mere for at få ideer til kommende foredrag og rundvisninger på museet.

Som f.eks. denne her: Kære forsorgsmuseum. Tak for jeres fantastiske udstilling om anbragte børn gennem de sidste ca. 150 år.

Især klippene med tidligere anbragte og brevene fra datidens børn gjorde stærkt indtryk.

Os fra Skanderborg. Søren, Mie, Max og Sofie.

Den kommentar fik mig til at fundere og det udmøntede sig i dette digt.

Overskriften i digtet er jo blot fordi, det dybest er en reklame for noget man gerne vil andre ser; Altså en annonce.

Omkring 11.00 blev jeg lidt brødflov og søgte til min yndlings frokostrestaurant.

Kan nogen gætte hvilken?

Efter frokost kom jeg til at tænke på min egen magelighed. Har det jo sådan når jeg rejser. Så skal jeg ikke have 17 tasker og et hav af poser.

Flællreven og til nød min computertaske må være nok. Men har de sidste par gange lagt mærke at min compertaske er skrumpet, eller bagagen den skal rumme er blevet større!

Så har investeret i et mobilt kuffertarrangement.

Ja det var så den dag, undtaget den sidste smøg og det sidste halve glas med den mørke udgave af 1795´eren.

Hilsen og tanker.

Peer.

Lidt galde fra maveregionen!

Den sidste skrækhistorie, af en lang række på Cigaret og rulletobak

emballagen, fortæller at rygning skader dine tænder og tandkød.

Gruer for den dag hvor de fortæller, at min storetå bliver bullen af røg!

Tror ikke et døjt på, at skræmmekampanger og forbud, der nærmest står i kø for at træde i kraft, virker!

Måske burde man lære mennesker, før de stopper!

At finde et andet tilsætningsstof, i stedet for det indlysende. Stesolid/lykkepille

hos hr./fru. Doktor.

Så som gåture, kulturelle interesser og klubbaseret samvær.

Mener bare, noget skal tiden jo gå med.

Så selv japansk parpirfoldning (Origami) er da bedre end rastløshed!

Men sådan er der jo så meget!

Hilsen og tanker.

Peer.